Skullerupholm

Volborg herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i Volborg herred

Kongelige len og lensmænd

Stuehuset er opført som forpagterbolig 1853. Det er en rød murstensbygning i ét stokværk med kælder og kviste. Husets gavle er kamtakkede, men afbrudt af en halvvalm, havefacaden prydes af en kamtakket gavlkvist. Avlsbygningerne er delvis nyopførte efter en brand 1921.  

ccccccccccccccccccccc                             

Skullerupholm 

1326-1355 Skullerupholm er en gammel adelig sædegård, der i middelalderen omtales som Skullerup. 1326 skrev hr. Anders Pedersen Uldsax (død før 1337) sig til Skullerup. Han var gift med Cecilie Rani, så godset kan været kommet fra hende. Han har muligvis ejet gården sammen med sin broder hr. Sakse Pedersen (Uldsaks) (død tidligst 1355). Eller broderen kan have arvet den, da Anders døde.
1355-1378 Sakse Pedersens datter Ingeborg Saksesdatter (Uldsaks) (død senest 1397), der selv 1390 skrev sig til Skullerup, har vel ved arv bragt denne til sin ægtefælle hr. Peder Jensen Grubbe til Ordrup (død tidligst 1378), som 1376-78 skrev sig til Skullerup. 
1378-1416 Deres datter Ingeborg Pedersdatter Grubbe (død senest 1411) arvede en lod i Skullerup, sorn hun 1392 erhvervede andre andele i. Hun bragte i sit andet ægteskab gården til hr. Johan Olufsen (Bjørn) til Søholm (død senest 1416), der 1397 udkøbte samtlige sine medarvinger af Skullerup. 

1416-1451 Efter ægteparrets død tilfaldt denne gård datteren Eline (Helene) Johansdatter (Bjørn) (død 1451), gift med hr. Steen Basse til Tybjerg (død 1448). Hun pantsatte 1451 Skullerup til hr. Oluf Axelsen Thott, men døde snart efter barnløs. Nu gjorde foruden hr. Oluf også hendes farbrodersøn rigsråden hr. Johan Bjørnsen til Nielstrup (død senest 1475) og den gamle fru Gerver (Gørvel) Andersdatter (Lunge) (død tidligst 1457), en datter af hr. Anders Olufsen (Lunge) til Toksværd og Næsby (død 1408) i ægteskab rned EIsuf Pedersdatter Grubbe (en datter af ovenævnte Peder Grubbe), arvekrav gældende på Skullerup. 

1451-1457 1454 deltes da arven således, at hr. Oluf fik 1/3 af fru Elines gods, Johan Bjørnsen og fru Gerver de andre to dele. 
1457-1536 1457 mageskiftede Johan Bjørnsen sin del i Skullerup til biskop Oluf Daa (død 1461) og Roskilde domkapitel og senere på året mageskiftede fru Gerver også sin del. 1461 afstod endelig hr. Oluf Axelsen Thott sin del i Skullerup til biskop Oluf Mortensen (Baden) (død 1485). Hr. Torbern Bille til Søholm, der efter hr. Steen Basse havde arvet del i gården, havde forinden ved forlig afstået sin rettighed i Skullerup til hr. Oluf Axelsen Thott. Gård og gods var derefter under bispestolen

1536- Godset kom ved reformationen under kronen. Og blev i hovedsagen forlenet til hoftjenere. 1536-1554 Indtil 1554 lå godset under en Bjørn Madsen, som formodentlig var hoftjener. 
1554-1594  Kongelig enspænder (og kurer) Mads Frithof fik livsbrev pa Skullerupgård, således at han skulle have al p!øjningen og høstarbejdet af kronens tjenere i Kisserup by. 1564 udstedtes der kongebreve herfra. 1566 fornyedes livsbrevet på Skullerupgård med tilliggende gårdsæder og 12 gårde i Kisserup uden afgift for Mads Frithof og hans hustru Edele Svale. 
1594-1595 1594 fik kongelig jægermester Adam Normand gården med bøndergårde og tilliggende afgiftsfrit i forlening.
1595-1661  Ved hans død året efter, blev godset lagt under Roskildegård. Gården er formentlig blevet delt i 2 bøndergde (Skullerupgårde), 
1661-1663 Godset blev 1661 afstået til Københavns magistrat. 
1663-1664 Derefter er det kommet til senere hofretsassessor Johannes Fincke, der ejede gårdene 1664. 
1664-1688 Siden kom de til rentemester Henrik Müller, og det er formentlig ham, der har samlet dem til hovedgården Skullerupholm, hvis bøndergårde 1673 blev henlagt under det nyoprettede Skjoldenæsholm birk. 1685 fik Skullerupholm friheder som andre gamle hoved- og sædegårde. Senere overdrog han gården til sin datter (1688: 36,01 tdr. hartkorn (heri 4 huse med jord) med 169,1 tdr. land under plov).
1688-1711  Datteren Sophie Müller var gift med den tidligere ejer Johannes Fincke. Denne fik 1691 2 års henstand med at komplettere Skullerupholm. Efter hans død 1707 solgte enken 1711 gårde og gods (hovedgårdstakst 40 3/4 tdr. hartkorn, bøndergods 2437/8 tdr. hartkorn).
1711-1748 Køber var kancelliråd, senere direktør i Vestindisk-guninesisk Kompagni Severin Junge til Sonnerupgård (adlet 1731, død 1757). Han overlod godset til sine børn.
Hans børn premierløtnant Emanuel Junge (død 1749), premierløjtnant Jens Junge (død 1748), Ane Bolette Junge (død 1781) og Mariane Catharina Junge (død 1760) solgte godset 1748. Sønne Caspar døde 1759 som slægtens sidste mand.
1748-1926  Den nye ejer var statsminister Johan Ludvig greve Holstein, og gård og gods indgik nu i det 1746 oprettede grevskab Ledreborg og forblev under dette, til grevskabet 1926 overgik til fri ejendom. 
1926-1951 Der afgaves da til staten af hovedgårdens areal 73,3 ha., som udstykkedes i 10 husmandsbrug og 5 tillægsparceller. Hovedgården overgik til den tidligere besidder, hofjægermester, dr. polit. Joseph Ignatius Maria Holstein
1951-1990 Sønnen Knud Johan Ludvig greve Holstein-Ledreborg overtager godset.
1990- Knud Holstein-Ledreborgs datter, Silvia Knudsdatter comtesse Holstein-Ledreborg overtager godset. Hun er gift med John Munro.

Flere landsbyer har ligget ved Skullerupholm. Syd for hovedgården lå Lodderup (1457 Lodderup Mark, 1682 Ladrups Agere), der allerede var forsvundet i 1400-tallet. Ved Storup skov lå Slorup (1451 Sloerop); Slorupgård eksisterede endnu i 1700-tallet, Sloruphus i 1800-tallet. I nærheden har vistnok ligget en landsby Glorup, hvorefter et hus til op i 1900-tallet havde navn (1682 Klorup Hus,1770-erne Glorup hus). Gården Bregentvedgård (1607 Breengtuid) lå ved Skottehus ved skellet til Allerslev sogn.